Musikalske masker
TilmeldMusikalske masker
"Vi gentager succesen fra sidste sæson med en ny omgang Musikalske Masker. Et musikalsk strikkeforedrag, hvor du kan forvente musikalske indslag i forskellige genrer og masser af hyggelig strikke snak. Tag strikketøjet under armen og kom til en hyggelig eftermiddag i musikken og håndarbejdets tegn."
”Vi håber at forene de to verdener musik og strik, som vi begge elsker og samtidig skabe en stemningsfyldt eftermiddag med et mix af toner. Nogle, som du kan nynne med på og andre, som måske er nye for dig.”
Anne Mette Jørgensen, violin
”Til daglig arbejder jeg som violinist i Sønderjyllands Symfoniorkester, men i min fritid handler det mest om strik og uld. Især efter at jeg deltog i TVsyds Den Store Strikkedyst, i 2016.”
Gennem et strikkefællesskab på Instagram og Youtube har hun mødt Malene, som er lige så tosset med musik og strik. Malene spiller i Aalborg Symfoniorkester.
Malene Horsfeldt, klaver
Malene Horsfeldt arbejder som musikpædagog bl.a. i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester. Her er børnenes vej til historierne i den klassiske musik i højsæde.
Netop historierne i musikken og passionen for strik er det, som Malene fusionerer i sin strikkepodcast på Youtube: The Playful Knitter. ”Strik og musik giver mig ro”, fortæller Malene.
Anne Mette + Malene = Musikalske Masker
Anne Mette og Malene mødte hinanden gennem podcasten og strikkefællesskabet.
Malene fortæller om historierne i musikken, mens Anne Mette har en fantastisk evne til at bringe historierne ind i sit strik og sammen skaber de to et rum, hvor musik, strik, farveglæde og – ikke mindst – fællesskab er i fokus.
HUSK dit strikketøj og kaffe, eller hvad du nu har lyst til
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 21357
- Første møde:
- 27.10.24 kl. 14:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 1
Pris
- Almen
- DKK 115,00